Love is original

Love is original, snapshot fra en gade i NYC. Kunst er kærlighed.

Bamboo

Indiske designer Sandeep Sangaru har lavet disse fine bamboo møbler. Billeder fra Designboom Lær mere her

kaos er i orden

‘At rydde op’ handler for mig – ikke om at skabe orden – ikke om, at udrydde kaos. For mig er kaos en nødvendighed, for der i finder jeg det, jeg ikke kan planlægge, det uforudsete, dét der ikke er lagt på plads – og måske slet ikke har en plads.

- fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kaos betyder en situation fuldkommen uden orden, det er en antideterministisk tilstand, hvor intet sker af nødvendighed. Eksistensen af denne tilstand er forsøgt modbevidst i den såkaldte kaosteori, – i denne eksisterer kaos nemlig ikke, men det kan tilsyneladende virke, som den gør.

Kaosteori beskriver i matematikken bestemte dynamiske systemers opførsel. Dvs. systemer, der udvikler sig over tid og som ofte er yderst følsomme overfor initiale betingelser; populært omtalt som sommerfugleeffekten. – Som et resultat af denne følsomhed, der manifesterer sig i en eksponentiel vækst i mulige udviklingsretninger for de initiale betingelser, ser opførelsen ud til at være tilfældig.

Det lyder jo som en beskrivelse af min arbejdsproces.

For mig er oprydning en mental proces, en måde at skabe plads til nye ideer, plads og rum til nye tanker. Lige nu er studiet i Raadvad et kæmpe rod, et KAOS – fordi alle depoter og skabe var stoppet til, fyldt til bristepunktet. No space.

Men det kommer der nu. For jeg er gået i gang med at rydde ud, smide  ud, gi’ videre og rykke rundt. Og det blir godt – og spændende, når der igen kommer space – til nye tanker og ideer.

greenlinesrunning

skovens tunge og tætte grønne farve i koldt forårsvejr /raadvad ’10 – se mere her

På regnskovtur i Ghana

Efter fieldtrip ud i bushen i området omkring træfabrikken Samartex, som ligger i Vestghana, venter ‘guesthouse’ mad med dekorativ dessert.

I maj måned kommer regnen hver eftermiddag, vildt og voldsomt styrter dråberne mod jorden, hvor de løber væk sammen.

This is my office

Have you ever wondered: what on earth is in that womans handbag?

‘this is my office’ is a project where I aim to find ‘my absolut life necessities’ to be (a woman) on the road and in business. Since I have servel office locations, i carry this equipment around with me all the time, and like that it enable me to work almost anywhere.

I have looked into each and every items in my bag, sorted and graded and found some not nesserary enough to stay in the bag. What is in my bag today is showed on the picture above, and that is my fundamental equipment. It’s a bit much … but I accutally carry all of this around, – all the time. Hmm

When I started this project my handbag was a wonderful mess … it looked like a desktop compleated with personllay effects pured into the handbag = very diffucult to find things.  Therefore I have worked out themes ‘containers’ to help myself devide the content of my bag into manageable parts. It has helped!

NOW – I consider turning this into a serie of new product designs, and like to ask for your assistance.

For research please help me: leave a comment about your ‘bag content’ and your life- and businessnecessities or even better: take a picture of it all and send it to me, knowing that i will be very, very greateful.

Since I often wonder: What is in that womans handbag….

klip, fold, klister

Klip, fold og klister – kan skabe smukke former

hvad er det med geometriske former, er de kedelige og kantede eller kan de noget?

Lys kaster skygger

Foto: projekt ‘Growing On mE’ – i forårslys i Raadvad. Modeller af kropssmykker der senere skal skæres i bæredygtigt træ fra Ghanas skove. (Mere om projektet Growing On mE her.)

There is a crack, a crack in everything. That’s how the light gets in. Leonard Cohen

- tryk -

AFtryk, INDtryk, UDtryk, PÅtryk, MODtryk.

Og hvad skal barnet hedde?

Hvilket barn…? – Ja bloggen her! For helt ærligt, den beslutning viste sig, at være noget af en showstopper.

Måske er det bare mig, der vender den for meget, måske er det en designsfag skavank, at man ligesom på forhånd regner på konsekvenserne; signalværdien, forældelsestiden, og alt det der ligger og lurer omkring NAVNET – og derfor tøver…? Måske er det forfængelighed? Ved det ikke, men det var i hvert fald svært.

Jeg startede med brainstorm med sig selv, derefter med andre gode hjerner jeg kender, og syntes for 1000. gang, at det havde været langt lettere, hvis bare min dåbsattest havde lydt på et kort navn. Henriette Rudi Melchiorsen, kan skæres ned til Henriette Melchiorsen, eller Henry Melchiorsen, men er stadig bare så langt, at man skal bruge staveplade og ordkontrol for, at være sikker på, at have ramt rigtigt. Rudi Inc. var sjovt, men taget, og hvem ville iøvrigt vide, at det var mig? Jeg begyndte, at tjekke om ‘listen med de bedre forslag’ mon var ledige, som domæiner på nettet, – det skilte en del fra, skulle jeg hilse og sige. Til sidst var jeg nede på en 3, 4, 5  mulige navne og garnet begyndte, at stramme. Det var uden tvivl den tungeste enkelte beslutning omkring min blogfødsel, ok well, måske lige sammen med lay-out udseende, men det er jo en helt anden historie.

Sideløbende med navnet arbejdede jeg på indholdet på bloggen og det begyndte at vokse frem. Det var sjovt og mere uforpligtende end navnet, og i den sidst ende hjalp dét mig faktisk til, at tage endelig beslutning omkring navnet. Det blev en ping-pong, for et eller andet sted er det jo DESIGN POESI, jeg prøver at få frem i mine ideer. Da jeg så det, faldt 10 øren, som en sten fra mig hjerte, og bloggen kom til at hedde DESIGN POESI.

Fotos øverst: stjernestøv med gode navne – og der er så mange flere …